Boldmotivation

 

Boldtræning

Fordele ved bold: Den skaber tempo, man kan belønne på afstand

Ulemper ved bold: Den kan stresse hunden

Bold skal bruges med omtanke

Byttedrift: Ved boldmotivation arbejder vi med hundens byttedrift – nærmere betegnet dens jagt- og kampinstinkt. Hunden forsøger at fange byttet for derefter at slå det ihjel. Derfor skal man afpasse legen efter både race og det enkelte individ. En dominant og selvsikker hund skal ikke have lov til at vinde byttet så ofte som en mindre selvsikker hund. Det er hele tiden føreren, som skal være lederen i legen.

Nogle racer er nemmere at tænde på en bold end andre, fordi byttedrift ligger mere naturligt til dem. Men hvis man grundlægger legen fra hvalp, vil de fleste racer synes, det er rigtig sjovt.

Trækkeleg: De fleste har oplevet, at en hvalp kaster sig over et kært stykke legetøj, hopper og tramper på det for derefter at ruske det voldsomt, indtil det er “slået ihjel”. Det er faktisk begyndelsen til boldmotivation, og man begynder altid at indlære den første spæde start, når man får hvalpen hjem i otte ugers alderen. Man sætter sig på knæ foran hvalpen med en blød tennissok med en knude på. Så kører man sokken – helt nede på gulvet eller græsset – med inciterende bevægelser så den bevæger sig som for eksempel en mus – foran hvalpen. De fleste hvalpe vil nu forsøge at fange sokken. Så snart hvalpen har fanget sokken leger man en lille trækkeleg med den. Ikke særlig voldsomt – husk det er en lille hvalp. Lad hurtigt hvalpen vinde sokken og lok den derefter hen til dig igen, så I kan lave endnu en trækkeleg. Nogle hvalpe vil løbe væk med byttet, men det skal den ikke have mulighed for. Husk at boldmotivation er en fælles leg med både dig og hvalpen som deltagere. Så hvis hvalpen vil løbe væk med byttet, skal du sætte en let line på den, så du ligeså stille og roligt kan lokke/trække hvalpen tilbage til dig igen, mens du med glad stemme opfordrer den til at komme hen til dig for at lege.

Lad hvalpen vinde: Når man leger trækkeleg, er det vigtigt, at hvalpen får lov til at vinde byttet. Det er ingen sag for dig at vinde hver gang, for du er jo stadig den stærkeste. Dine børn vil heller ikke synes, det er sjovt at spille Sorteper med dig, hvis det er dig, der vinder hver gang! Men efterhånden som hunden bliver mere og mere tændt på trækkelegen skal du vurdere, hvor ofte du skal vinde legen, og hvor ofte hunden får sejren. Husk igen, at de dominante hunde ikke skal vinde nær så ofte som de mindre dominante! Leg kun i ganske kort tid ad gangen og stop, inden hvalpen mister interessen for byttet. Hvalpe bliver hurtigt trætte og mister interessen. Når du vil stoppe legen, skal du ikke give en Slip-kommando. Forhold dig fuldstændig passivt, så hvalpen slipper sokken af sig selv, eller tag stille og roligt sokken ud af hvalpens mund. Ingen vold eller tvang. Og så lige en vigtig detalje: Hver eneste gang du stopper legen for denne gang, skal du befæste hvalpens lyst til at holde fast i byttet næste gang, I leger. Det gør du ved, at du holder hvalpen i halsbåndet (naturligvis et fast halsbånd, som ikke kan kvæle), mens du bevæger sokken som en mus foran hvalpen (husk at det altid foregår helt nede på jorden, hvor mus vil bevæge sig). Når hvalpen er allermest ivrig efter at få fat i byttet igen, lader du det “hoppe” op i din lomme, hvorefter du ignorerer hvalpen og går væk. Den sjove leg med dig er slut! Husk også, at jeres fælles legetøj aldrig må være frit tilgængeligt for hvalpen. Sokken ”hopper” først ud af lommen igen, når I næste gang skal lege sammen. Når hvalpen bliver lidt ældre, sørger jeg også for, at den ikke i dagligdagen har fri adgang til legetøj. Interessen for at lege en fælles leg med dig er ikke nær så stor, hvis den dagen lang har mulighed for at belønne sig selv.

Næste trin: Når hvalpen er blevet god til at lege trækkeleg med dig, kan du begynde at kaste sokken. I starten ikke længere væk end en halv meters penge, men dog så langt, at hvalpen skal flytte sig efter den. Husk stadig at have den lille line på den, så den ikke får lejlighed til at løbe væk med byttet og belønne sig selv. Det er legen meddig, der er det sjove!

Efterhånden som hvalpen bliver lidt ældre, og den har fattet, at det er sjovt at lege med dig, kan du rejse dig op – stadig med hvalpen i line. Det er en god idé at investere i en ca. 1 ½ – 2 meter lang line af for eksempel sejlertov i bomuld uden generende D-ringe. Når du har kastet sokken et lille stykke væk – inden for linens rækkevidde – bevæger du dig baglæns, mens du lokker hunden hen til dig med glad stemme og kropssprog. Du kan evt. hjælpe lidt til ved at give hvalpen lidt små, blide nyk i linen – endelig ikke hårdt, men udelukkende opmuntrende. Når hvalpen afleverer sokken til din hånd, leger I trækkeleg, som du lader hunden vinde, hvorefter du igen bevæger dig baglæns o.s.v. Alt efter hundens motivation gentager I dette nogle gange, inden du vinder byttet. Husk detaljen med at køre hunden op på byttet, inden det forsvinder i din lomme. Og lær din hund, at den skal aflevere byttet til din hånd, så du ikke får ondt i ryggen af at bukke dig efter det på jorden hver gang.

Voksne hunde:

Man bruger altid sokken i lang tid, inden man introducerer hunden for en bold med en snor i. Det er vigtigt, at der er en snor i bolden, for at I kan lege trækkelegen. Mange hunde starter med at tage fat i snoren i stedet for bolden, men det er uden betydning. Husk også på, at hvalpe er ømme i gummerne, mens de skifter tænder. Begynd ikke med at kaste bolden/sokken for langt væk, før hunden kommer tilbage til dig med byttet hver eneste gang. 

Animer den altid, så den synes, det er det sjoveste i verden at komme ”hjem” til dig for at lege med byttet.

Man kan anvende samme metode til at lære en voksen hund boldmotivation. Men det kan kræve lidt mere tålmodighed – alt efter race og individ.

God fornøjelse!

 

Om Gruppe C. /Forsvarsarbejdet

Om Gruppe C. Om forventninger, forudsætninger, realiteter,

Jeg har valgt denne overskrift, fordi den egentlig rummer de ting der er vigtige i forbindelse med Gruppe C.

Men allerførst

Hvad er gruppe C:Hippie

Gruppe C, også kaldet forsvarsarbejdet, er et element i et sammenhængende prøveprogram, som består af Sporarbejde, Lydighedsarbejde og Forsvarsarbejde, gradueret i 3 sværhedsgrader. BHP I-II – III, eller ditto IPO. Hvor hunden skal vise den behersker nogle bestemte færdigheder som beskrevet i prøveprogrammet. F.eks. at bevogte figurant, standse flygtende figurant, standse angribende figurant,

modstå en given belastning/modstand fra figurant, samt villigt og lydigt lade sig føre af HF gennem programmet

Hvorfor Gruppe C.

Fordi det er et vigtigt element i bedømmelsen af hundens brugbarhed. F.eks. Som avlsdyr, sportshund, konkurrence hund, tjenestehund etc.

Om forventninger.

  • Hvorfor har du købt en hund
  • Hvad havde du tænkt dig at bruge hunden til?
  • Hvad er dine forventninger med træningen?
  • Har du sat dig nogle mål for, hvad du vil opnå med hunden
  • Har du indgået særlige forpligtigelser i forbindelse med købet af hunden

Om forudsætninger

  • Hunden skal være udstyret med gode kamp, bytte og forsvarsdrifter.
  • Hunden skal være mentalt sund, have et stabilt væsen og være passende belastbar
  • Hundefører skal kunne, opbygge og træne hunden dyre psykologisk rigtigt
  • Hundefører skal kunne udfylde rollen som flokfører og optræde derefter, konsekvent og autoritært
  • Hunden skal "hjemmefra" (hvalpehold) være trænet/motiveret i sine naturlige drifter
  • Hundefører skal være villig til at investere megen tid på indhentning af viden på området. F.eks. kendskab til prøveprogrammet
  • Hundefører skal være indstillet på at investere en del ekstra tid på træningen

Om realiteter.

  • Uden at være i besiddelse af ovenstående kvaliteter, vil hunden ikke kunne gennemføre træningen
  • Uden en del investering i viden og tid, vil hundefører ikke kunne gennemføre program
  • Hvis dit ønske er en glad og lydig familiehund, behøver du ikke træne Grp. C
  • Du kan ikke nøjes med at træne en gang om ugen, selvtræning nødvendig
  • Hvis hund eller fører ikke lever op til forudsætningerne/ kravene der stilles, stopper træningen
  • Hunde der af privatpersoner / private vagtværn tænkes anvendt som vagt og beskyttelses hunde afvises

Lidt om gruppe C.

Gruppe C er et kompleks program, hvor hunden skal kunne arbejde meget selvstændigt, under høj drift og nervemæssig belastning, samtidigt med at den villigt lader sig lede og føre igennem programmet af sin hundefører.

For at opnå dette skal træningen af hunden fra starten være afstemt således. På den ene side skal vigtige elementer af hundens jagtadfærd såsom, byttejagt, bytteforsvar og aggressions driften fremmes så meget, at hunden har et overskud i forhold til at kunne gennemføre prøveprogrammet. På den anden side skal et andet element af jagtadfærden, evnen til at lade sig føre, også være fremmet så meget, at hundefører som leder (ALFA) med overskud og autoritet kan lede hunden igennem programmet.

Når disse elementer går op i en højere enhed, er grp.c en nydelse at overvære.

Derfor er ovenstående kernen i alt gruppe C træning.

At føre eller at lade sig føre.Carlo_i_flugten

Al hundetræning bør principielt baseres på dette udsagn, da det er nøgleordet i al hundetræning.

Vi bringer et arts mæssigt anderledes individ ind i vores liv, et individ der genetisk kun kan se verden på en måde (sin egen), enten lader jeg mig føre eller også fører jeg.  Det betyder at man helt fra begyndelsen skal lære hunden hvem det er der fører.

Fordi

  • I en menneske, hundeverden skal mennesket påtage sig førerrollen (ALFA)
  • Rollen bør udføres autoritært og konsekvent, psykisk overlegent, men fair
  • Begrebet autoritet er medfødt hos hunden og derfor indordner den sig selvfølgeligt. Hvis lederskabet ellers er i orden
  • Hunden overtager umærkeligt førerrollen, hvis mennesket ikke varetager opgaven ordentligt

Vær bevidst om

  • Hundens adfærd er altid afstemt dens egen verden, ikke vores
  • Hunden ser en anden slags hund i os, og reagerer i forhold til sine anlæg
  • Hunden er grundlæggende bundet til sine instinkter, kan ikke resonere logisk, ejer ikke skyldfølelse, har ingen særlige mentale evner
  • Hunden lever i nuet, forstår ikke den dybere mening, formålet eller hensigten med en indlært handling/adfærd.

Derfor skal hundens formes, belæres, opdrages og uddannes rigtigt i forhold til dens talenter således at vi gennem træningen og den erfaring hunden derved får, leder dens adfærd ind i de rigtige baner og til de slutresultater vi ønsker at nå, Og som hundens og hundeførerens talenter i øvrigt berettiger til.

Jeg plejer at formulere det på denne måde. Det er dig som hundefører der gennemfører prøveprogrammet, hunden er udelukkende det "værktøj" der skal udføre arbejdet, og kvaliteten afhænger af hvor godt du har skærpet dit værktøj.

Hvad skal hunden så lære!!

Desværre er Grp C den eneste af vore discipliner, hvor man ikke kan træne selv, men er afhængig af en figurant og dennes viden og erfaring inden for området. Men der dog en masse af de ting der nu groft bliver gennemgået man kan og bør træne selv, hvis man bruger sin fantasi og er lidt kreativ. Jeg vil give nogle eksempler undervejs.

Programmet er som tidligere nævnt stykket sammen så dommeren får forskellige elementer af jagt, bytte og forsvarsdrift at se og bedømme hunden på, dette for at give ham/hende mulighed for bredt at vurdere hundens kvaliteter, dens belastbarhed, dens kampdrift og dens mod.

Min beskrivelse af øvelserne bliver ikke så detaljeret idet jeg forudsætter i har set en træningsplads/ ronderingsbane før. En detalje, træn altid med hunden i line, enten i en ryg sele eller i halsbånd

Allerførst vil vi lige gennemgå, hvordan man kan træne indlæring af byttefangst og bid med sin hund.

På en stok der er ca. 50 cm lang fæstnes 1 meter solid snor, hvor der i enden er bundet et bidestykke i passende størrelse af jute sæk eller læder. Dril hvalpen ved at føre stykket i afmålte staccato agtige bevægelser, lad den fange byttet i luften, lad den bære byttet under bevægelse

(hold fast i stokken) .  Når hunden er blevet for ”stor” til at arbejde med stok og bidestykke, arbejdes der med bidepølle i en ca. 1-2 meter lang snorKia.

Lad hunden komme ind til dig, stryg med den ene hånd og ros den, mens den bærer byttet, understøt dens hoved med den anden hånd, lad den slippe på kommando. Hvis den ikke frivilligt vil lade sig stryge og holde mens den bærer, men gør modstand. Ret den. Husk du er ALFA, er rang højere, bestemmer, byttet er dit når du vil have det.

Når hunden er blevet ældre, har den lært at ligge afdækket, du har fremstillet eller købt en solid bide pølle, lav enkelte byttebevægelser på lidt afstand, giv hunden fri, og lad den bide i pøllen mens du holder den højt i luften, træk med hunden, få den ind til dig og gentag bærefasen som ovenfor

Endelig kan du binde hunden af i et træ, og lave byttebevægelser foran den på lidt afstand gå ind og lad den bide, og følg sammen procedure med at trække, bære og slippe. Naturligvis kan øvelsen trænes, før hunden har lært afdækning, den bliver bare ikke så struktureret i sin udførelse.

Samme øvelse kan naturligvis også trænes med et voksen ærme, når hunden er klar til det.

Rundering.

Her skal hundeføreren vise at han kan føre hunden, kontrollere dens måde at afsøge banen på. Hunden skal vise at den villigt lader sig føre, og korrekt tjekker om der er en figurant i skjulet.

Træn selv.

Her er en øvelse det er oplagt at træne selv, brug f.eks. en bold, bidestykke som motivation, gør hunden interesseret i genstanden, tag hunden med hen til skjulet (i line) vis hunden at du smider genstanden ind i skjulet, eller hænger den op.  Gå X antal skridt væk fra skjulet, afgiv kommando runder og slip hunden.

Sørg efterfølgende for at hunden returnerer til dig med genstanden. Varier på øvelsen øg sværhedsgraden når hunden fra midten løber ud og tilbage uden problemer.  Når hunden er rigtig god lægger du enkelte genstande ud i forvejen, afhenter hunden og sætter den i gang med at løse opgaven. Øv også andre steder f.eks. i skov, i parker, i lader eller hvor mulighed ellers byder sig

Standhals.

Når hunden har fundet figuranten, skal den selvstændigt gå i gang med sin standhals og bevogtning, her skal hunden vise at den evner at binde og fastholde figuranten til stedet, hvor den afstår fra at bide, men bruger sin standhals som en kamphandling, sammen med en aggressiv, pågående adfærd.

Hunden skal villigt forlade figuranten og gå om på plads på hundeførers kommando.

Her skal hundefører igen vise at hunden er " i hånden" som man siger

Træn Selv.

En udmærket øvelse at træne selv, brug metoden fra byttefangst, bide øvelserne. Men her må hunden ikke få bid, træk byttet ind til kroppen, løft byttet så højt at hunden " kigger dig i øjnene". Du skal sikre dig at hunden ikke springer op ad dig.

Animer let, når hunden gøer belønnes den, bære, holde, slip fasen gennemføres afslutningsvis.

Hjælp eventuelt hunden ekstra med halse kommando.

Når hunden er blevet god til det her, skal den lære at afstå fra at bide og bruge standhalsen som kamphandling. Dæk hunden af, gå et stykke væk, så langt at hunden kan nå at reagere rigtigt.

Inviter den til at "angribe", lav kort byttebevægelse med byttet, hold det frem til bid. Når hunden er halvvejs inde, træk byttet ind til kroppen og stå som til standhals,( ikke højt bytte, så springer den)

Hunden skal nu selvstændigt afstå fra at bide, men begynde at gø, forsøger den at bide, ret den omgående, beløn og gentag bære, holde, slippe forløbet.

Flugt og modangreb, lange stop

Her skal hunden selvstændigt og effektivt standse, bremse og fastholde figuranten, modstå modangrebet og belastningen i form af stokkeslag, efterfølgende skal den slippe på kommando, og med sin standhals bevogtning holde figuranten i skak til hundefører kommer ind og overtager.

Hundefører skal her vise at han på trods af hunden arbejder på egen hånd, stadig er den der kontrollerer hvad der skal ske og hvordan

Træn selv.

I princippet som til afståelse af angreb, her skal angrebet blot gennemføres, afslut som beskrevet

Har man store børn en kone eller en mand der gerne vil hjælpe, lad da dem holde hunden, hets hunden på afstand med pøllen, lad dem slippe hunden på din kommando, og lad den gennemføre angrebet, husk at give godt efter i modtagelsen, så hunden ikke slår sig. Øvelsen kan også, hvis man er alene udgå fra dæk øvelsen, også en måde at kontrollere hunden på.

Varier gerne denne øvelse ved at henlægge den til skoven, gamle bygninger, parkeringspladser etc. Lad et familie medlem holde hunden, løb i skjul lidt væk, lad dem slippe hunden efter aftalt signal, når du kan se hunden har fært af dig og er inden for rimelig tæt afstand, flygter du, lader dig indfange og belønner hunden, ved at den vinder pøllen og får lov at bære den.

Ind og ryg transporter.

Her skal hundefører vise at han sikkert kan håndterer både hund og figurant, således at hunden holder et vågent øje med figuranten, så den ikke for lyst til at stikke af, men også uden at hunden tager fat i ham

Træn selv

Grundlaget er en god driftig lydighed, træn eventuelt sammen med et voksent familiemedlem som figurant.

Husk når du træner selv.

  • Brug aldrig selv en stok på din hund
  • Træn altid efter hundens alder og talent, pres ikke på
  • Træn altid i line
  • Hunden skal også restitueres mellem hvert trænings pas
  • Træn kun med bidestykke, bidepølle, hvor du kan fornemme hunden og dens reaktioner
  • Først når hunden er rigtig god, kan du træne med ærme
  • Animer ikke din hund i dens forsvarsdrift, overlad det til figuranterne, hvis det endelig skulle være nødvendigt

God Fornøjelse

Jørgen Gundorf.

Dominant adfærd ved standhals og bevogtning

Dominant adfærd ved standhals og bevogtning.

eller hvem vil ikke gerne se en pågående/modig hund.

 

Den  af hunden i øvelsen ” standhals og bevogtning ” udviste adfærdsform , bytteadfærd eller aggressionsadfærd  vil altid være genstand for kritisk argumentation.

I forhold til prøveprogrammet skal  øvelsen se  ud
som følger:Kiddo_1

Bevogtning: opmærksom, påtrængende, selvsikker.

Standhals: vedvarende og energisk

Begge momenter faste og vedholdende indtil hunden bliver kaldt ud fra skjulet og på plads.

Bedømmelses grundlaget herfor er,  at der udvises naturlige  aggressions -  driftanlæg, selvsikkerhed og nervefasthed.

Selvfølgelig er det rimeligt enkelt og  konfliktfrit  at lade hunden udføre standhalsen i,  byttedrift ( Kalde på ærmet)  men skal vi være helt ærlige, så ser udførelsen af  øvelsen også ud derefter .

Der  ryger ingen gnister fra bålet.!!!

Vi giver helt sikkert den læser ret, der påstår, at han eller hun  dyrker sporten for, at opnå så gode resultater som muligt.

Og det kan man kun , hvis man ikke kører hunden højere op i drift, end man som hundefører kan kontrollere.

Men betragter vi mange af dem der uddanner hunde,  kan vi slå fast at det ofte sker i omvendt rækkefølge,  Hunden kører højere og højere i drift, og bliver stærkere og stærkere, men hundeførerens kontrol  over hunden følger ikke med.

Hundens aggressions og driftanlæg skal bearbejdes, udvikles , men skal også  styres  og kontrolleres

2.
Vi vil  her gennemgå en uddannelses metode der fremhæver den rigtige / kontrollerede  dominans / aggressions  adfærd i forsvarsarbejdet

Byttedriftfremning

Unghunden føres af sin fører ind på pladsen,  og skal stå i en line der ikke må være længere end 1,5 – 2 m. lang.

Nu forsøger figuranten at få hunden gjort interesseret i et bytteobjekt, en læderlap eller lignende, her skal man være opmærksom på, at der kun må arbejdes i byttedrift. Forsøger hunden  nu at ville  fange byttet,  giver figuranten hunden mulighed for at nå byttet, det være sig på jorden i luften,

Byttet må ikke ”flyve” lige direkte i  munden på
hunden
, og må ikke føres af figuranten.Kia_1

Allerede her skal man sikre , at hunden holder byttet roligt og med fast greb, og derefter forsøger at trække det til sig.

Har hunden fundet en teknik hvorved den hurtigt og energisk når frem til byttet,  holder figuranten op med at bevæge byttet i store ”flyvende”  bevægelser, men bevæger byttet  mere i kantede bevægelser og  i ryk.  Vi vil da se at hunden udvider sin  byttejagt med understøttende  gøen.  Specielt når byttet ligger stille.Kia_2 Dette arbejde fortsætter vi indtil hunden  sikkert og målrettet

forfølger  byttet,  springer efter det og bider sig fast i det med et roligt sikkert greb. Derefter kan figuranten udskifte læderlappen med et egnet ærme



Aggressions/ Forsvarsdrift fremning

Nu begynder  en spændende tid for den  unge hund, i begyndelsen af puberteten begynder hunden  at blive meget bevidst om verden omkring sig.

Dette kan vi udnytte i Forsvars /Dominans træningen , idet vi på dette tidspunkt,  med fordel kan binde hunden af.  Hunden skal dog altid først vænnes til at være bundet af,  derfor skal den i starten altid bindes af på samme sted.

Vi skal forestille os, at den plads hunden bindes af på, af hunden skal opfattes som dens revir område, som den under visse omstændighed skal forsvare. Er den først vænnet til stedet, kan hundeføreren fjerne sig fra stedet, hunden er nu overladt til sig selv.

Dette arbejde kræver stor opmærksomhed og fingerspidsfornemmelse  fra figurantens og hundeførerens sideRinnie_1. Figuranten går på stor afstand af hunden i skjul, viser sig kort og forsvinder igen,  når  hunden er opmærksom  herpå, forsøger figuranten  gennem  spændt men usikker kropsholdning, langsomme bevægelser at gøre hunden usikker, ved det mindste tegn på undvigeadfærd fra hundens side,  tager figuranten flugten, hunden vil nu springe gøende frem i  linen mod den formodede angriber og vil dermed gå sejrrig ud af konfrontationen,

Målet for hunden skal være at jage figuranten væk fra reviret ( i skjul)Rinnie_2

Denne sociale aggression  indeholder  en vist psykisk belastning for hunden, og fører til at hunden   vil have sværere ved at modtage indlæring, sålænge den er under belastning.

Socialaggressionen er ikke underlagt en stimuli eller aktions bestemt  trætheds grænse, men kan til enhver tid aktiveres ( i modsætning til byttedriften )

Den følgende forstærkede  påvirkning af hundens  sociale aggression ( hunden er nu noget ældre)

er en forberedelse til  det videre forsvarsarbejde ( som behandles i næste artikel)

Under dette arbejde bærer figuranten ikke ærme ( byttemål)  og figuranten fortsætter dette arbejde indtil han kan komme  så tæt på hunden som ” nogle få meter”  og den stadig står aggressivt og truende gøende  fremme i linen,

Figuranten flygter nu i skjul, hundeføreren  træder frem til sin hund, og  kalder figuranten ud af skjulet.

Nu iført ærme som bæres skjult for hunden fortsætter figuranten med at hetze hunden, han bevæger sig nu i halvcirkel bevægelser hen mod hunden, og står hunden stadig selvsikker og aggressivt fremme i linen, tilbyder figuranten nu hunden ærmet  som den vinder.

Hunden har  lært at reagere på  stor  social belastning  med aggression og vil i bytte/ bære fasen finde den nødvendige psykiske ( sjælelige) ro.

Er hunden nu gennem det forudgående hetz arbejde blevet udstyret med  den nødvendige selvsikkerhed og driftpotentiale kan øvelsen standhals og bevogtning nu påbegyndes

Standhals og bevogtning

På denne grunduddannelse skal man være meget opmærksom.

Figuranten står i skjul og blive kaldt frem af hundeføreren, figuranten  går  5 til 10 skridt ud fra skjulet , og påkalder sig hundens opmærksomhed ved at hetze den .

Figuranten bliver derefter stående stille. Hundeføreren  sender sin hund fem til ca. en meter fra figuranten, hvor han med linen i halsbåndet blokerer hunden, så den ikke bider i ærmet,

Hunden har lært at omsætte konfliktadfærd  til fremadrettet aggressiv adfærd.

Når hunden nu gør aggressivt træder figuranten nu langsomt baglæns mod skjulet, hundefører giver  nu hunden lige netop så meget line , at den kan følge gøende med figuranten, når figuranten er nået ind i skjulet( eller hen til) , giver hundeføreren hunden så meget line at den får lov at gø i ”løs line”. Med det samme bekræfter figuranten hunden ved at lade den  vinde ærmet ( tilladt fordi linen er løs) .

Dette arbejde fortsætter indtil hunden af sig selv ( uden at bide i ærmet) halser i løs line.Hippie_milj_1

Et hvert monotont arbejde skader kvaliteten af hundens driftniveau.

Vi indsætter altså endnu en konflikt situation for at få mere aggressions beredskab og selvsikkerhed. Hunden gør i løs line, nu trækker hundefører langsomt hunden tilbage i halsbåndet, figuranten hetzer hunden og stiller sig derefter igen passivt i skjulet, nu bliver hunden igen sendt frem og gør nu igen i løs line, men nu mere aggressivt.

Vi kan også fremkalde konflikter på en anden måde, idet jeg forlægger stedet hvor standhalsen skal finde sted til f.eks. buskads, glatte underlag, mystiske omgivelser, forhindringer hunden må over  etc. (miljøtræning) -   dette for at tvinge hunden til at arbejde sig igennem disse ydre påvirkninger for at nå frem til figuranten og sit driftmål .Tipo_milj

Søg altid muligheder for at kunne tvinge hunden til at skulle arbejde for at nå sit mål, kun en direkte konfrontation med figuranten garanterer os en selvsikker driftstærk og dominant hund

Der gives sikkert andre måder  hvorpå man kan nå sit mål,  men bemærk jer følgende ved enhver uddannelse,

En gang tabt  tillid , kan kun med møje og  for det meste aldrig genvindes igen  


Det fulde  faste  og sikre greb, samt adfærden derefter
.

Lige som i sidste artikel vil vi  kommentere nogle synspunkter og sammenhænge i uddannelsen af brugshunde. I sidste artikel blev der fremsat væsentlige  argumenter, som vi syntes tåler en gentagelse.

Tillad kun så meget drift hos din hund, som du selv er istand til at kontrollere/ beherske. Aggressionsdrift/adfærd skal udvikles og trænes, for at hunden modnes rigtigt.

Det er væsentligt at skelne mellem de forskellige former for aggressionsdrift / adfærd.

På den ene side den reaktive  aggressionsdrift/adfærd, der  i daglig tale kaldes forsvarsdriften.

(Værgeadfærd) Og på den anden side  den aktive aggressionsdrift / adfærd, social aggressionen.

Som udløser af  Aggressionsdrift/ adfærden er nøglen en fysisk eller psykisk belastning, trussel mod hunden fra figurantens side, denne belastning besvarer hunden med  aggression (værge adfærd)

Med det formål at jage den truende/ angribende på flugt, for derefter at genfinde sin ro

(psykiske balance) Rigtigt udført  er resultatet en forstærkning af hundens selvtillid og selvhævdelse.

Som udløser af den sociale aggression , er nøglen  i almindelighed en asocial eller gemen / unfair optræden .  Hundens driftmål er her at slå modstanderen ihjel,  beskadige ham eller undertrykke ham, så han tager flugten.

Hvordan udvikler vi så disse aggressionsformer.  I første omgang udvikles de i takt med at hunden bliver ældre, og dermed modnes , Men her spiller  hundens  plads i hierarkiet en betydelig rolle. Befinder hunden sig i en flok hvor den til stadighed må ”undvige” kan hunden ikke udvikle sig til en selvsikker hund,  der er istand til at frigøre en  koncentreret mængde  aggression under høj intensitet.

I det andet ekstrem , hvis den opvoksende hund udvikler for meget selvtillid ved aldrig eller sjældent at få sat grænser, vil den udvikle så meget selvtillid, at den ofte reagerer meget voldsomt og aggressivt på ydre påvirkninger ( f.eks fra HF)

En hund som har gennemgået de øvelser der blev beskrevet i sidste artikel, er under alle omstændigheder istand til at reagere på fysiske  og psykiske belastninger med  aggressiv adfærd.

Vi taler dog om  en reaktiv  aggression ( selvforsvarsdrift) Det giver os i uddannelsen   et problem/opgave: Uden trusler ingen reaktion.

Det ville være væsentligt bedre med en aktiv  aggressivitet ( social aggression) ,  da  hunden  ved at holde sig til den aktive aggression viser,  at den vil dominere i situationen, hunden vil beherske  sin konkurrent ( figuranten) eller med andre ord, den vil underordne sig figuranten . Denne adfærd kan vi træne ved at fremme hundens kampdrift.

Forudsætningen er dogat hunden besidder en meget høj byttedriftBasil Byttedrift.

Igennem  byttedriften kan hunden nemlig genvinde sin ”sjælelige ro” efter at være udsat for høj nervemæssig belastning.

Dette er en væsentlig forudsætning for ikke at skabe eller beskadige hunden med varig stress symptomer og med kroniske skader til følge.

En hund  med udpræget byttedrift vil under alle omstændigheder vise et sikkert og fast greb, og efter slippet ( omstillingen af kamphandlingen fra bidefasen til standhals) vil den i den lærte aktive aggression udvise en  fremragende standhals og bevogtning , hvor den på dominerende og pågående vis binder figuranten.

For at  hund og fører  kan arbejde sammen som et team, er det efter vor mening nødvendigt, at der er et tæt og fortroligt forhold mellem hund og fører. For ikke at bringe dette tillidsforhold i fare, skal den unge hund allerede fra starten lære at hundeføreren sætter grænser. Disse grænser skal dog gøres tydelige og synligt klare for hunden.  Det betyder at en uddannelse gennem stærk tvang  uden at hunden er bekendt med, hvad det går ud på, og hvad der forventes af den , ganske eftertrykkeligt skader forholdet mellem hund og fører.

Derfor deler vi i uddannelsen af slip kommandoerne i to dele.Carlo_bev_Fig

Mellem kommandoen NEJ og kommandoen SLIP.

Kommandoen Nej lærer hunden allerede fra 10 ugers alderen , i forbindelse handlinger den skal undlade, eller for at stoppe ”forbudte” handlinger, men kommandoen må KUN bruges i denne sammenhæng .

På træningspladsen er der dermed skabt forudsætninger for at bruge denne kommando til at få hunden til at afgive det roligt holdte ” bytteobjekt”  ( som den er rost for holde) uden at nogen af parterne  bliver irriteret og stresset.

Kommandoen NEJ bibeholdes indtil det tidspunkt , hvor hunden skal  slippe inde ved figuranten.  På dette tidspunkt , hvor figuranten indstiller kamphandlingen og står roligt, kommer kommandoen Nej og kort derefter kommandoen SLIP. Hunden slipper omgående på kommandoen , og vil med lidt pirring fra figurantens side og den deraf følgende konflikt hos hunden, straks gå i gang med at gø.

Forbindelsen mellem de to kommandoer vil gradvist blive nedbrudt og resultatet være , at hunden på kommandoen NEJ  afgiver sit bytte og forholder sig roligt , og på kommandoen Slip  sætte en aktiv aggression ind overfor figuranten ( gennem standhals).

Når disse  ro faser bliver overholdt, og hunden dermed kan  afstresse ( finde psykisk/ sjælelig ro) og slip faserne forberedes  ordentligt, og ikke gennemføres gennem tankeløst tvangsindvirkning.

Vil resultatet klart være  en selvsikker præsenterende hunde, der er førbar og som behersker situationen.

Viele Grüsse

Ubungsleiter
Volker Benz , Volker Beherends
OG.Fassberg

Underkategorier